Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

Frokostjazz

15. juni fra 11:00 - 13:30

Pris: Fri entré

Otto Mikkelsen, guitar, Jørgen Lorenzen, bas samt den ghanesisk trompetist Richmond Bilson underholder i Café Baghusets gård. Mikkelsen/Lorentzen duo feat. Richmond Bilson Mikkelsen/Lorentzen duo feat. Richmond Bilson spiller jazzstandards og jazzificerede danske sange. Otto Dahlgaard Mikkelsen (guitar) er en alsidig guitarist, der befinder sig indenfor flere rytmiske genrer, men har sit udgangspunkt i jazzen. Han har et innovativt rytmisk og klangfuldt spil, hvor forskellige tilgange til jazzguitar kommer til udtryk. Otto er aktiv musiker i Århus’ musikmiljø, i flere vestafrikanske orkestre samt børne-musikalske sammenhænge. Han har en bachelor fra Musikvidenskab og starter i år på en kandidatuddannelse på musikkonservatoriet i Århus. Jørgen Lorentzen (bas) bor på Mors, hvor han tidligere har været musikskoleleder, og selv har undervist i bl.a. jazz og klassisk musik på klaver og kontrabas. Nu arbejder han som kirkeorganist i Durup sogn, hvor han bl.a. arrangerer salmer i en jazzet retning, og præsenterer kirkegængerne for mere ukonventionelle besætninger til gudstjenesterne. Som kontrabassist har Jørgen dyrket jazzen siden sin ungdom bl.a. som musikstuderende i Århus. Som ekstraordinær gæst har duoen denne specielle lørdag Richmond Bilson (trumpet) fra Ghana med på nogle af sangene. Richmond er en respekteret musiker i Ghanas highlife-miljø i hovedstaden Accra, og har desuden sideløbende udforsket jazzens spillestil med inspiration fra nogle af den amerikanske jazz’ store trompetister. Han har desuden tidligere studeret på musikkonservatoriet i Århus. Richmond er i Danmark i forbindelse med en række koncerter over sommeren i Danmark, og han vil tilføje de krydderier til duoen, som vil gøre denne hyggelige lørdag formiddags musik til alt andet end kedelig. Thy til Kultur. Et nyt koncept er ved at finde sin form: en slags festival kombineret med åbent hus, projekter og ferniseringer. Det er KulturRummet, der står bag det nye tiltag, og alle kan være med, når det hele løber af stablen midt i juni. Læs mere her: https://kulturrummet.dk/nyheder/2019/april/det-nordvestjyske-kultureldorado/

 

Sted:

Vestergade 22

7700, Thisted

 

Detaljer

Dato:
15. juni
Tidspunkt:
11:00 - 13:30

Sted