Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

New Jungle Orchestra: 40 år i junglen

21. november fra 20:00 - 22:30

Pris: 150 kr, 100 kr. for medlemmer, 50 kr. for unge

New Jungle Orchestra (NJO) fik sit internationale gennembrud, da orkestret i 1986 blev inviteret til Chicago Jazzfestival for at repræsentere årets nyskabelse på den europæiske jazzscene. NJO leverede en intens koncert lørdag aften 8pm på den store scene i Grant Park for 60.000 mennesker med ”Art Farmer & Benny Golson Quintet” som opvarmningsband, og deres optræden blev belønnet med den største applaus, NJO nogensinde har fået. Aftenen sluttede med den amerikanske jazzsangerinde Sarah Vaughan. Året efter fik de et ugelangt engagement på datidens mest hippe jazzklub i New York, Sweet Basil. Efter åbningskoncerten fik de topkarakter af New York Times og New York Post, som betød, at ugens øvrige koncerter straks blev udsolgt. Siden 1980 har NJO spillet mere end 2500 koncerter i mere end 60 lande – fra Damaskus i Syrien til Carnegie Hall i NYC, – for Præsident Nelson Mandela på National Theatre i Pretoria – for den japanske Kejser på Akasaka Palace i Tokyo – for Kofi Annan med alverdens FN-ambassadører på B.B.King i NYC – i Ungdomshuset – i børnehaver, koncerter i kirker og på togstationer mm. Politikens anmelder Chr. Munch-Hansen skriver om NJO: … de er et unikt kollektiv i dansk og international musik … Stilen og udtrykket er fortsat et sammenrend af danske koraler, eksplosioner i hornsektion og rytmegruppe fra dybt swing til kollektiv free jazz, impressionistisk klaver- og keyboardspil, virrende afroblå guitar og en dadaistisk leg med sprog, titler og virkemidler. Line-up: Pierre Dørge dirigent & guitar Gunnar Halle trompet Jakob Mygind saxer Anders Banke klarinet, basklarinet & tenorsax Kenneth Agerholm trombone Irene Becker piano & synthesizer Thommy Andersson kontrabas Ayi Solomon afrikansk perkussion Martin Andersen trommer Billetter sælges kun i forsalg.

 

Sted:

Håndværkertorv 1

7700, Thisted

 

Køb billet

Detaljer

Dato:
21. november
Tidspunkt:
20:00 - 22:30

Sted