Spillestedet Thy disker op med ikke færre end tre koncerter i kommende uge.

Fredag giver Peter Vuust trio feat. Veronica Mortensen koncert i Plantagehuset. Peter Vuust er med 15 turneer og 6 CD’er et af de mest veletablerede navne på den danske jazzscene. Koncerten starter kl. 20.00 – dørene åbnes kl. 19.00.

Lørdag d. 3. februar tager URT hul på det nye år med det første arrangement i URT-huset på Plantagevej.  Det sker med en dobbeltkoncert med Heimatt og The Agreement. Heimatt er aktuel med et nyt album, der følger op på en anmelderrost debut. Her er den unge velspillende festivaldarling gået fra indie/folk til en mere elektronisk, poppet lyd. The Agreement spiller drømmende indie/rock band. Effektfyldt guitar blandes med store synth-flader og korstykker. Alt sammen støttet op af solide beats og toner fra rytmesektionen og med en vokal der spænder fra blid falset, til intense og kraftfulde omkvæd. Det hele starter kl. 20.00.

Og der bliver gang i Plantagevej lørdag aften, hvor der også er koncert i Plantagehuset. Her Bo Evers & Gypsy Vandetta feat. Nana Schwartzloze. Oplev hvordan den legesyge musik og tekst blomstrer og går op i en højere enhed, der sætter gang i både danseben, lattermuskler og tårekanaler, når drengenes musikalske nærvær strømmer fra de akustiske instrumenter og helt ned til de bagerste rækker. Koncerten starter kl. 20.00 – dørene åbnes kl. 19.00.

 

 

 

 

About the author